Dybbøl Banke har haft stor indflydelse på dansk historie, da store slag både under 1- Slesvigske Krig og 2. Slesvigske Krig fandt sted der. Dybbøl er blevet et nationalsymbol for danskerne, og det er der rigtig god grund til, når man tænker på de dybe spor, som Dybbøl har sat i dansk historie.
1. Slesvigske Krig (1848)
1. Slesvigske Krig startede i 1848, hvor de danske soldater dengang benyttede både Dybbøl og Als som flankestilling. Den preussiske hær blev den 5. juni 1848 slået tilbage af de danske soldater, men krigen fortsatte, og et slag fandt sted på Dybbøl Banke i april året efter. Under dette slag brændte Dybbøl Mølle ned, og der gik fire år før møllen var blevet genopbygget og sat i drift igen. I 1861 – 1862 anlagde man Dybbølstillingens ti skanser, som strakte sig fra Vemmingbund til Als Sund.
2. Slesvigske Krig (1864)
Den 1. februar 1864 blev starten på 2. Slesvigske Krig. Den 5. februar trak den danske hær sig tilbage til Dybbølstillingen fra den sydlige forsvarsstilling ved Dannevirke. De danske soldater blev beskudt af preusserne den 15. marts, og langsomt kom preusserne i løbet af den følgende måned tættere og tættere på de danske skanser ved hjælp af løbegrave.
18. april 1864
Om morgenen den 18. april 1864 angreb preusserne de danske skanser, og det var umuligt for de danske soldater at slå dem tilbage. Danskernes 8. Brigade kæmpede sig frem til Dybbøl Mølle og Langdamgård og lavede et modangreb, men de måtte hurtigt opgive, og de danske soldater måtte trække sig tilbage til Als. Cirka 1.800 danske soldater og 1.200 preussiske soldater blev dræbt, såret eller meldt savnet efter slaget ved Dybbøl i 1864. Cirka 3.000 danske soldater blev taget til fange.
Farvel til Slesvig, Holsten og Lauenberg
Det blev forsøgt at indgå en fredsaftale efter slaget, men dette mislykkedes, og krigen fortsatte. Preusserne overtog Als den 29. juni, og danskerne var herefter nødt til at indgå en fredsaftale med preusserne. Denne fredsaftale betød, at Danmark var nødt til at opgive Slesvig, Holsten og Lauenberg til preusserne. De danske skanser blev fjernet, og preusserne byggede nye skanser, som lå mellem Sønderborg og Dybbøl, men de kom aldrig i brug.
Genforeningen ved Kongeskansen
Da tyskerne havde lidt nederlag under 1. Verdenskrig var tyskerne tvunget til at lade befolkningen i dele af Slesvig stemme om, hvorvidt de ønskede at være danske eller tyske. Afstemningen førte til den grænsedragning, der er mellem Danmark og Tyskland i dag. Dette blev fejret med en folkefest den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke ved den tidligere tyske skanse ti. Da kong Christian X også deltog i fejringen, blev skansen sidenhen kaldt Kongeskansen.
