Haveprojektet du lige kan nå inden årsskiftet

Det er blevet efterår, og inden vi når at se os om, er året 2019 gået, og det er igen forår i Danmark. Men det betyder også, at vi er kommet til den tid på året, hvor man kan overveje, om man har ét eller flere projekter, man helst gerne vil nå at fuldføre inden årsskiftet. 

Og det kan der være flere grunde til. Én er, at det om lidt er vinter, og det derfor kan være svært at ændre alverden i haven, men en anden årsag kunne være, at man på den måde kan starte det nye år helt uden hængepartier fra det forrige. 

I artiklen her har vi samlet nogle af de projekter, danskerne ofte har svært ved at nå inden årsskiftet. Læs med videre – det kunne jo være, at du kunne nikke genkendende til nogle af de hængepartier, som man jo egentlig burde have taget hånd om.

Vedligeholdelse af fliser og træværk

Vinteren kommer nærmere og nærmere. Og en af de ting, der er en smule kedeligt ved vinteren, er, at frosten, der medfølger, kan være skadelig for dit træværk, hvis dette ikke er beskyttet tilstrækkeligt. Vand og fugt, der måtte have sat sig i træet, udvides nemlig pludselig – og så risikerer man revner og råd.

Netop derfor kunne det da også være en ide at bruge lidt ekstra tid på at sørge for at få beskyttet sit træværk til vinteren. Mal det hængende træværk over med frisk kvalitetsmaling, og giv facaden en ekstra grundig omgang lak, hvis det er flere år siden, dette sidst er blevet gjort.

Udover træværket kan det være en fordel at overveje, om det ikke var i 2019, havens fliser fik en ordentlig fliserens. Giver man fliserne en ordentlig og professionel rens, sikrer man nemlig også samtidig, at de er rene og pæne, når vinteren igen er ovre, og det bliver forår igen.

Giver man fliserne en ordentlig rengøring i år, slipper man da også for at skulle forholde sig til det næste år. Og på den måde slipper man faktisk for at skulle rense sine fliser i sommerperioden, hvor man nok mest har lyst til at sidde på terrassen og hygge sig. Med en professionel fliserens forebygger man nemlig algetilvækst og andet skidt i en periode af ca. 1 år – og så kan man jo eventuelt overveje at gøre det til et fast efterårsprojekt.

Få hjælp, hvis du ikke selv kan

Er du dog ikke født med grønne fingre? Eller har du bare ikke tiden til at få ordnet haven inden årsskift? Så kan du jo eventuelt overveje at få udnyttet resten af årets servicefradrag og hyre dig fra opgaven. Dermed får du også automatisk 26 % (satsen for servicefradraget) rabat på din ydelse tilbage i SKAT.

På den måde er du også sikker på, at det bliver gjort ordentligt – og du skal ikke tænke på, om du nu alligevel fik malet stakittet ordentligt eller fik behandlet fliserne ordentligt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *